Velkommen til Verden!

Velkommen til min side. Dette er min første post her, så læs med og lær din familie bedre at kende. Og er du ikke familie, men blot læser med skal du også være velkommen 🙂

Mit navn er Judith. Jeg blev født i 1943 i Allinge på Bornholm. Det var under anden verdens krig, og mine forældre var sendt til Solskins-Øen på grund af krigen.

Vi var der dog ikke længe, for allerede før jeg var blevet et år, var vi fløjet til Jylland i nattens mulm og mørke.

Mine forældre Inger og Knud var begge aktive i modstandsbevægelsen, så de havde været nødt til at pakke alt i en fart og tage mig under armen midt om natten.

Min mor, som du ser på billedet herunder, måtte flygte alene. For min far som tyskerne var ude efter, han var allerde blevet flyttet. Så hun stod alene, i en lille lufthavn på bornholm en tåget nat. Og ventede på en eller anden, som hun ikke anede hvem var, skulle hente hende.

Det har ikke været sjovt med en baby på armen.

Min mor Inger mange år efter (1989) da hun var på stranden i Havnsø.



1 kommentar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *