Da jeg rejste hjem fra svagbørnskolonien i Hjerting, 10 år gl. stod jeg af toget i Odense. Der stod Faster Johanne på perronen og ventede på mig. Jeg kunne ikke huske hende, så jeg var lidt beklemt ved det.
Jeg skulle være hos hende de næste 6 uger, hele skoleferien.
Vi tog bussen til Kerteminde, der boede faster i en ombygget togvogn helt ned til vandet i enden af tværgade. På den grund som Nielses far ejede og havde sit fiskehus med fangstredskaber i.
Niels, Elis, Peder og forældrene boede næsten ved siden af, i det sidste rækkehus i gaden.
Nielses far var fisker og havde en kutter i Kerteminde havn. Niels var 15 år, ham havde jeg slået mig på. Vi sejlede ud med robåden og hentede ål. Niels stod op i enden af båden og vrikkede med en åre når vi sejlede på Kerteminde fjord.
Første gang vi kom ind med ålene, viste han mig, hvordan ål kan svømme uden hoved, han flåede ålene og lagde dem i vandet, hvor de svømmede rundt. Jeg var vildt betaget og så meget op til Niels.
Når vi sejlede rundt, stod Niels sommetider op og vippede båden fra side til side, jeg stod selvfølgelig også op. Når faster opdagede det, stod hun inde på bredden og skreg at jeg skulle sætte mig ned. Vi lod jo som om vi ikke kunne høre hende.
Faster gav mig kaffe på sengen, halvt kaffe og mælk, ” nu spilder du ikke i sengen,” sagde hun. Hendes sengetøj var kridhvidt, ja, jeg fik jo hældt kaffen i sengen, kunne ikke balancere med en bakke på knæende uden at spilde.
Jeg lagde dynen over det og listede ud. Jeg kunne ikke lide at sige jeg havde spildt. Hele dagen tænkte jeg på det, jeg var jo lidt flov, og gruede for at skulle i seng om aftenen. Men puha, der var ingen kaffe, sengen var helt ren, stor lettelse, faster sagde aldrig noget om det.
Faster havde en kolonihave uden for byen, der cyklede vi ud med lortespanden. Det var gødning til rabarberne. Faster havde spanden i cykelkurven.
Jeg cyklede forrest, fuld fart på, uden at holde på styret, ned igennem Fiskergade, ud over broen og til højre ned igennem haverne til fasters have.
Faster bagefter, råbende,” hold hænderne på styret,” men jeg var som sædvanlig døv.
Faster ordnede haven og havde lange rækker med røde jordbær, uhm. Hun sagde, at jeg ikke måtte tage dem, hun skulle bruge dem til noget, men hvem kan lade vær.
Da Faster vente ryggen til, fik jeg tralt med at spise jordbær, selv om jeg var rød i hovedet af jordbær, sagde hun ikke noget. Jeg fik aldrig skældud af Faster.
Faster kendte det halve af Kerteminde, hver dag var vi rundt på sladder og jeg skulle vises frem.
Det blev lidt kedeligt i længden. Det var sjovere at rende rundt med Niels. Han sejlede sammen med sin far, det lugtede dejligt af fisk, diesel og tjære når jeg var med i havnen.
De spiste altid fisk hos Niels og moderen lavede hjemmelavet is. Når de kom ind fra en fisketur, sad faderen og Niels i køkkenet og drak varm snaps som var varmet i en gryde.
Niels havde en hund, en Lassie hund, og så spillede han på harmonika. Vi skulle giftes når jeg blev stor nok.
Da jeg skulle rejse hjem, kom naboen og gav mig en 25 øre til hjemrejsen, jeg var meget benovet, derhjemme fik vi en tiøre, hvis vi var heldige.Ja, så skulle jeg altså hjem.
Faster og jeg tog bussen til Nyborg og hun satte mig på færgen. Da jeg stod af færgen, var der bagenden af flere toge og jeg viste ikke hvilket et der kørte til København.
Mor havde sagt, at jeg aldrig måtte tale eller gå med fremmede mænd, efter at Kirsten i Løgstørgade var forsvundet og blev fundet død, hun var ti år ligesom mig.
Der gik en dame med to børn, jeg tænkte, hun er ikke farlig når hun har børn, så jeg spurgte hende, hun sagde,” gå bare med os, vi skal til København,” så jeg var lettet.
Mor stod på Københavns hovedbanegård og fandt mig i mylderet, da jeg stod af med min brune kuffert og min skoletaske. Da vi stod af på Nordhavn station og gik hen til Strandboulevarden, kunne jeg slet ikke kende gaden, der var to rækker træer midt på Strandboulevarden hvor sporvognen kørte, de havde fået blade på, det havde de ikke da jeg rejste hjemmefra, derfor så det hele forkert ud.
Jeg havde været hjemmefra i 3 måneder og fået en lillebror der var tre måneder og ham skulle jeg se. Jeg havde haft nogle dejlige måneder på kolonien og hos Faster.
Næste sommer kom jeg på Svagbørnskoloni i Hjerting og på ferie hos Faster i 3 måneder.
Faster har taget billedet.