Toget var fyldt med børn, der alle havde et pap skilt med ankomst adresse og navn på. Toget startede kl. 6 om morgenen og stoppede ved alle stationer undervejs.
Toget kørte hurtigere og hurtigere og sang på skinnerne, da-dum da-dum, vi begyndte alle sammen at skråle de sange vi kendte, sang i vilden sky.
Da jeg blev træt af det skubbede jeg vinduet ned og hang med overkroppen ud. Det var mægtig sjovt, at vinden blæste ens hår ud i luften. Og kom vinden lige imod, kunne jeg næsten ikke få vejret, gik vinden den vej hvor lokomotivet var, fik jeg al røgen i hovedet, det blev man beskidt af.
Vi spænede igennem togvognenes lange gange, der hvor togene sad sammen var gulvet to jernplader der bevægede sig frem og tilbage og lidt til siden, efter togets bevægelser.
Det var sjovt at stå midt på dem og prøve at holde balancen. Det skete man faldt og slog et knæ, men det måtte man selv klare. Mor havde givet mig et lommetørklæde med til at binde om, hvis jeg kom til skade på vejen.
Omsider stoppede toget i Korsør og der blev råbt i en højtaler, ” Toget køre ikke længere,” Nu var det med at huske sin kuffert og taske og komme ud af toget og op på færgen, jeg var jo bange for, at færgen skulle sejle fra mig, så jeg skyndte mig.
Kufferten og tasken stillede jeg ved nogle voksne der sad i en stol på dækket, de ville godt passe på dem imens jeg gik rundt. Jeg var så stolt over mit nye tøj.
Imens vi sejlede, gik jeg hele tiden rundt, tæt på folk, fordi de skulle se mit tøj. Engang imellem hang jeg på rælingen og kiggede på vandet. Der hang jeg også da færgen kom i havn i Nyborg.
Så var det med at få fundet kufferten, jeg kunne ikke rigtig huske, hvor jeg havde sat den, jeg løb rundt og fandt den til sidst. Så var det ned ad landgangen og hen til toget inden det kørte fra mig.
Alle de andre børn skulle også med, så det var et leben med at komme på toget og finde en plads og få kufferten op i nettet. På vej over Fyn stoppede toget ved alle stationer og nogle børn steg af på Fyn. Jeg havde fået en stor madpakke og en sodavand med som jeg havde i skoletasken, den spiste jeg noget af imens toget kørte over Fyn.
Nogen begyndte at synge og alle skrålede så med, indtil toget standsede i Fredericia, der skulle igen skiftes tog.
Nogle børn skulle til Sønderjylland, andre nordpå. Jeg skulle huske min kuffert og finde toget der kørte til Esbjerg. Jeg spurgte en togmand hvor det holdt, de så jo ens ud alle sammen og jeg var bange for at komme med et forkert tog.
Op i toget, finde en plads, kuffert og taske op i nettet og så få sat sig indtil toget kørte. Ved alle stationer, når toget stoppede, hang vi ud ad vinduet og kiggede på dem der skulle af.
Jeg var efterhånden godt træt og faldt i søvn på sædet, og sov, til en højtaler råbte,” Esbjerg, Esbjerg, alle stiger ud.” Ned med kuffert og taske og ud på perronen og hvad så, der stod jeg og gloede og viste ikke hvor jeg skulle hen.
Der gik nogle voksne og kiggede på børns pap skilte, der var også en der tog mig med, jeg åndede lettet op, vi var 3o piger der skulle med bussen til Hjerting, ca. 10 kilometer fra Esbjerg.
Hvor var jeg glad da vi stod af foran en stor rødstenbygning, hvor flaget var hejst og blev budt velkommen af plejemo`ren, det var min første rejse alene, jeg var 9 år. Rejsen tog næsten 10 timer, så det havde været en lang dag.