Billedet. Johanne, Max, Anna, Karl Magdas mand, min mor, min far, Johannes Ingers mand. Maren, Magda og Farmor. Inger to piger, Inger, Keld, Kipper, Erik og mig, Keld og Erik er Magdas drenge.
Vi var altid på ferie og til fødselsdag hos farmor i Ejlskov på Fyn
Vi elskede at komme der. Huset var et gammelt bondehus, haven foran var anlagt med runde bede og græsplæne.
Bagved en lang have med sti på midten, farmor var selvforsynet med grønsager og frugt. Bagest i haven var en høj gynge fra min fars barndom.
Vand blev pumpet op fra brønden i gården og spanden med vandet stod altid på en taburet i bryggerset med en øse, som vi ikke måtte drikke af.
I stuen var et langbord med bænk under vinduet, på væggen ved siden af, hang en sort velour pude med mange nipsenåle i alle farver, dem brugte Farmor når hun syede tøj til andre.
Farmor var dameskrædderinde.
Den pude stod jeg tit og beundrede.
I den fine stue, stod en gammel gyngestol med broderet sæde, på væggen hang to store billeder af Farmors forældre, en mand med et stort hvidt skæg og en dame.
Der var tre udskårne piedestaler med blomster på og en brun plyssofa der var dejlig at røre ved.
Min bror sov altid i værelset hos Farmor, hvor det gamle ur hang – tik, tak. I gangen stod den grønne brudekiste. Der var meget fint, og farmor stod altid op kl. 5 gjorde huset rent, så det var pænt når vi stod op.
Have gangen og den lille vej, der gik op forbi huset til bagermester Iversen, blev også revet hver lørdag.
Den ene ferie havde jeg fåresyge og var helt tyk i den ene side af hovedet. Jeg lå i sengen i det ene kammer. I den seng far sov i som barn.
Jeg fandt fars gamle legetøj, da jeg hang ud af sengen og kiggede ind under den, kuglespil, skøjter, bøger o.s.v.
Da jeg var blevet rask legede jeg med sognefogedens barnebarn. Vi legede far, mor og børn, og min søster Dorthe lå i barnevognen i haven. Pigen tog Dorthe op og trillede hende på græsplænen, og mor blev sur.
Men Farmor sagde hun ikke måtte skælde sognefogedens barnebarn ud.
Vi legede også med Iversens barnebarn Christian. Den ene sommer vi kom, var han væk, død, han var ti år ligesom mig – det kunne vi ikke forstå.
Når Iversen bagte Brunsviger, skar han siderne af og dem fik vi børn lov at spise.
Vi elskede ferierne hos Farmor, hun var altid glad og havde sådan nogen glade øjne.