Barndommens gade, Vejlegade

Drengen på billedet er min bror kipper…

I vejlegade var der en kagefabrik. Der havde vi en dag fået en skraldesæk med småkager der ikke kunne sælges. Der var fest i gården da vi delte alle kagerne.

De hele kager, fik mødrene og alle de der var i stykker spiste alle ungerne.

Længere henne havde de et vindue der altid stod på klem, herinde stod honningkager til afkøling. De smagte rigtig godt når man lige kunne række armen op og snuppe en kage, løbe rundt om hjørnet til legepladsen og der sidde og nyde den. 

I weekenden var der en stor port lukket for indgangen, den kravlede vi over for at se om der var stillet en sæk med kageaffald ud.

På den ene side var der en udendørs elevator hvor drengene kravlede op ad rørene den kørte på. Min bror og en dreng der ikke boede i vores gade kravlede opad rørene, da elevatoren pludselig kørte ned.

Min bror nåede at hoppe af, men den anden dreng fik kørt tre fingre af.
Stor ballade, vi havde jo ikke nået at gøre derinde.

En anden dag kravlede min bror og  Jhonny, der boede i vores opgang, igen på rørende til elevatoren. Han havde åbenbart glemt hvad der kunne ske.

Da jeg opdagede det, sagde jeg han skulle gå ned. Men det ville han ikke. Så sagde jeg til ham, ” nu går jeg op og henter far,” og ned kom han i en fart, ” så er det med at komme væk,” sagde han, og kravlede over tagene ind i den anden gård. 

Viceværten var tit efter os når vi legede i gården. Så kravlede vi op på tagene til cykel skurene og ned i den anden gård, hvor Jan boede.

En dag var Jhonny  ikke hurtig nok, han faldt og flækkede hagen, da han ville op over jernskraldespanden, til cykelskurs tagene. Så han blev snuppet af viceværten.

Jeg er kun snuppet af ham en gang, på vej over tagene med viceværten i hælende, jokkede jeg igennem et tag og sad fast i hullet med benet. Sådan noget råddent lort. Viceværten holdt mig i kraven og trak mig op til min mor, men mor sagde ikke noget til det. Hun kunne ikke lide viceværten.

En dag havde vi været ude og handle, mor havde glemt nøglen, den lå inde i lejligheden. Vi gik ind i gården og der stod vinduet i midt kammer på klem, det lå over gennemgangen til gaden og ved siden af vandrøret.

Mor sagde,” du er så god til at kravle alle vegne, kravl op af vandrøret og ind ad vinduet og lås køkkendøren op,” det kunne jeg sagtens, 10 år gammel hang vi som aber alle vegne, ingen problem.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *