Barndommens gade var et dejligt sted i 1950-erne, der kørte ingen biler.
Det var kun Betty og hendes mand i nr. 12 der havde en nimbus motorcykel med sidevogn. Den var altid parkeret i Vejlegade.
Det eneste farlige, var posten på sin gule motorcykel med sidevogn, der i fuld fart på to hjul, kom om hjørnet fra Strandboulevarden ind i Vejlegade.
Der var altid en der opdagede ham og råbte, ” posten.” Så løb alle ind til siden, også Steens storebror. Han kom hjem en dag på cykel og havde så travlt med, at kigge på en legetøjs bil han havde købt, at han kørte min bror over.
Købmanden lå på det ene hjørne, her købte vi bolchesmuld. Verdens bedste slik. For 25 øre fik vi et stort papirskræmmerhus med smag af alle bolcherne.
Slagteren lå ved siden af, der købte vi for 50 øre leverpostej og 6 skiver kødpølse til frokost om søndagen.
Grønthandleren på vores hjørne var under vores lejlighed. Overfor Vejlegade på Strandboulevarden lå Kreolitfabrikken. Der kom hestevogne fra havnen med kreolit og drejede over strandboulevarden. Der kunne man hænge på bagsmækken af hestevognen og få en køretur over til porten.
Der var altid mange børn til at lege, rødt lys stop, et, tag, fat, eller også havde vi krig med ungerne fra Viborggade. Op og hente mors kosteskaft, og så jagede vi Viborgungerne hjem.
Der var altid gang i et par hinkeruder. Vi skrev navn på den, så kunne man se hvem der ejede hinkeruden, eller vi spillede kugler. Glaskuglerne gik jeg ikke af med, dem havde jeg ikke så mange af, ellers var jeg god til at vinde kugler.
Vi spillede også med små kulørte bolde op ad muren, helst tre af gangen. Eller også hønsede vi med hønseringe, nogle havde dueringe, de var sjældne.
Gaden blev oplyst af gaslygter der stod på hjørnerne. Lygtetænderen kom morgen og aften og tændte og slukkede med en lang stang. Sommetider kravlede drengene op og slukkede lygten, så måtte lygtemanden tilbage og tænde den igen.
I enden af gaden, var der en lille plads med en legeplads med jernrækværk om, som vi gik på line på. En sandkassen som min søster blev sat i, når jeg skulle tage hende med. Jeg kunne ikke lege når hun var med.
Vi legede tit skjul, når jeg havde gemt mig, løb hun hen og sagde,” Judith er her,” det var irriterende.
Når mor hang ud ad vinduet i Vejlegade og kaldte på mig, vidste jeg, at Dorte skulle med. Så var det med at gemme sig, indtil mor havde lukket vinduet.