Foran huset i plantagen, Judith 2 1/2 år.
Jeg havde fået en lillebror der lå og sov i barnevognen. Der var lidt stille.
Jeg måtte ikke gå over til far på branstationen, de var bange for at køre mig ned, når jeg rendte alle vegne.
Mor kiggede ikke efter mig, det gjorde hun sjældent, så jeg gik rundt og undersøgte tingene.
Der stod en brun flaske i skabet, jeg skulle da smage.
Det hørte mor, jeg hylede og skreg, det var saltsyre der var i flasken, det brændte og sved i munden.
Mor løb over med mig til far og han kørte i vild fart til Varde sygehus, i en hylende ambulance med mig der skreg, som en stukket gris.
Der var ikke sket så meget, jeg havde ikke sunket saltsyren, blev kun lidt hudløs og fik blære i munden. Og måtte spise søbemad et stykke tid.
Far havde aldrig kørt så hurtigt hele sit liv, sagde han senere. Det er måske derfor jeg aldrig har drukket øl i brune og grønne flasker.