Det eneste skolebillede af mig. Det er mig i den hvide kjole på forreste række på Holsteinsgade skole.
Jeg var meget glad for at gå på denne skole, men gik i første og anden klasse på Rosenvangskolen der hørte til Holsteinsgadeskolen.
I 3 klasse blev vi flyttet over til skolen med de store klasser. Vi var kun piger og jeg sad i midterrækken.
Skolegården var delt med en hvid malet stribe, drengene på den ene side og pigerne på den anden side. Man måtte ikke være sammen.
Om morgenen skildtes min bror og jeg også inden vi gik ind, drengene gik ind ad porten til drenge bag i skolen og pigerne gik ad hovedindgangen.
Vi havde ikke lektier for. Historie lærerinden fortalte så levende verdens og Danmarks historie, så man aldrig glemte dem. De var så spændende fortalt, at der var så stille i timen, at man kunne høre en knappenål falde på gulvet.
Dansklæreren var vi også glade for. Vi drillede ham tit så han blev rød i kinderne. Så stillede han sig altid og kiggede ud ad vinduet, med hænderne på ryggen. Der stod han til vi var færdig med at drille.
Men jeg hadede en ting. Jeg elskede gymnastik timen, men vi skulle altid i bad bagefter.
Alle ind i baderummet, tøjet af, og midt på gulvet stod der en træbalje med trærulle svampe.
De krassede ad helvede til når lærerinden skruppede os på ryggen. Og der var ingen kære mor, alle skulle have denne tur, og så løb alle igennem den kolde bruser.
Sommetider lokkede jeg min mor til at give mig en seddel med i skole, fritagelse fra bad, jeg var forkølet. Men ingen bad ingen gymnastik og det var enormt kedeligt, at sidde og se på de andre hoppede rundt. Jeg ville gerne være med.
Når vi havde fødselsdag blev der stillet et stearinlys på katederet og tændt i sidste time. Så måtte man dele de bolcher ud, man havde med, et til hver – og man valgte den historie der skulle læses et par kapitler af.
Der var altid fuldstændig stille i den time, alle suttede bolcher og lyttede. Vi fik næsten aldrig slik hjemme. I 4y sagde jeg, at jeg ikke havde fået noget med hjemmefra til at dele ud. Alle var skuffede, men det var der ikke noget at gøre ved. Vi fik tændt lyset og læst historien og hvor jeg nød det resten af dagen.
Jeg havde jo fået et bolcher til hver og et til læreinden med i skole, men syntes ikke de andre skulle spise mine bolcher. Dem nød jeg med velbehag resten af dagen uden, at sige det til nogen.
Overfor skolen lå der en lille kiosk som havde slik, hvis man var så heldig at få en tiøre, købte vi spisepapir, en lakridsstang, eller en lyserød stang af et eller andet der ikke smagte af noget. Det var bare smart.
Jeg var i spisekælderen og få sund frokost, som skolen gav. 4 halve rugbrød, altid det samme. En med leverpostej og rødbede, hvor rødbeden altid havde lavet streger af rød saft. En med spegepølse. En med gummi-ost man kunne trække, som en elastik. Deraf navnet og den smagte ikke af noget.
Pålægget på den 4 mad var forskellig fra uge til uge. Man var heldig hvis det var en æggemad. Dertil altid en kvart l. sødmælk. Var man mere sulten var det er skive rugbrød med fedt og salt, eller syltetøj på fedtemadden. Jeg fik altid ekstra madder, kunne godt lide maden.
I femte klasse begyndte jeg til svømning i Øbrohallen. Jeg havde lært at svømme i havnen, så jeg fik taget bronce, sølv og guldmærket og livredderprøven.
Den var svær. At hive en sandsæk op over kanten af bassinet, der vejede mere end en selv, det var næste ikke til at få den op, men op kom den. Jeg ville have mærket.
Det år sluttede med konkurrence svømning. Jeg svømmede hele tiden ind i de kugler der var trukket, som baner i bassinet. Jeg kunne ikke se noget, når jeg hele tiden havde hovedet nede i vandet.
Hvem der vandt kan jeg ikke huske, men jeg var meget stolt da jeg fulgtes med mine forældre hjem. De havde været der som tilskuer.
Mor brokkede sig altid over, at jeg skulle tørre håret ordentligt ,når jeg havde været i svømmehallen en gang om ugen – 2 timer i skoletiden. Det var vinter med frost, mit halvlange hår frøs til istapper da det var vådt. Og når jeg løb hjem igennem gaderne ringlede istapperne så kønt om ørene på mig. Man fryser heller ikke når man er 12 år, der er for meget fart på.
Efter 5 klasse flyttede vi til Hareskov og jeg kom på Ll. Værløse skole, uha,uha.